Glæd dig til en stemningsfuld aften, når Curtis Stiger indtager scenen i Jets Sport Arena i Viborg.
Oplev den amerikanske verdensstjerne Curtis Stigers, når han gæster Jets Sport Arena i Viborg med sin intime koncertoplevelse Songs From My Kitchen, Volume 1.
Den 20. september 2026 kan publikum i Viborg være med til en helt særlig koncertoplevelse, når Curtis Stigers indtager scenen med nærvær, følelser og musikalsk overskud. Den amerikanske sanger, sangskriver og saxofonist slog igennem i 90’erne med hits som “I Wonder Why” og “You’re All That Matters To Me” men har gennem årtier bevist, at han er meget mere end popstjerne. Med rødder i både soul, jazz og americana formår han at skabe koncerter, der rører og overrasker. Koncerten tager udgangspunkt i hans populære livestream-serie Songs From My Kitchen, som opstod under pandemien hjemme i køkkenet i Idaho.
Glæd dig til en musikalsk oplevelse med plads til både nostalgi, nærvær og nye fortolkninger, når Curtis Stigers gæster Viborg til en aften i selskab med en af USA’s mest alsidige musikere.