1-2 overnatninger på Gendarmhotellet i Sønderjylland - inkl. udsøgt 3-retters middag på elegant boutique hotel, Sivgaarden.
Gendarmhotellet
Gendarmhotellet, det tidligere Benniksgaard Anneks, er beliggende ca. 5 kilometer syd for Gråsten og tæt på Sønderborg og Flensborg. Når I ankommer til hotellet, bliver I mødt af den smukkeste udsigt over Flensborg Fjord.
I Sivgaardens restaurant er der et fantastisk lysindfald, og rummet indbyder til en uformel stemning med de indbyggede pejse sammen med det naturlige materialevalg som træ og sten. I hele restauranten er der tænkt over den hyggelige og varme belysning og med sans for de mindste detaljer er møbler, tekstiler og gulve nøje udvalgt. Området er i det hele taget utroligt naturskønt, og Sivgaarden er også forbundet med Benniksgaard Golf, som kan ses fra restauranten.
Køkkenet forener det danske og nordiske køkken i raffinerede retter, hvor sæsonens bedste og primært lokale råvarer er i centrum. Her er der kræset for smag, kvalitet og æstetik, og det velkomponerede vinkort er nøje afstemt efter oplevelsen.
Sådan skal I bo
I skal bo på et behageligt, lyst værelse med eget badeværelse, fladskærm, wi-fi og parkering ved døren. Værelserne har oprindeligt været en efterskole, men efter en omfattende renovering tilbyder det nu moderne faciliteter med 54 dobbeltværelser og 12 luksussuiter.
Ønsker I badekar på værelset, skal I opgradere værelseskategorien. Forhør jer venligst hos Gendarmhotellet.
Gendarmhotellet kombinerer historisk charme med moderne bekvemmeligheder i dejlige omgivelser. Fra Gendarmhotellet har I kun 150 meter til Sivgaarden, hvor I skal spise under jeres opholdet.
Om området
Området omkring byder på masser af natur og rig mulighed for oplevelser.
Gendarmstien og Gråstenskovene
Gendarmstien, der ligger helt tæt på hotellet, er en historisk vandrerute langs den gamle grænse, der snor sig hele vejen mod Flensborg Fjord og byder på flotte udsigter. Lige uden for Gråsten begynder desuden Gråstenskovene – et kuperet skovområde fyldt med fuglesang, mosklædte stier og små bække. Skovene er fredede.
Gråsten Slot og den kongelige have
Midt i Gråsten troner det smukke slot, som stadig fungerer som sommerbolig for den danske kongefamilie. Når kongefamilien ikke er hjemme, er slotsparken åben for besøgende – og her venter en frodig oase af blomster, gamle træer og hyggelige stier.
Havnen i Gråsten
Nede ved havnen finder man en lille, stemningsfuld kystperle. Her kan man tage en pause og nyde synet af joller, bølger og vimpler i vinden. Der er gode muligheder for at gå en tur langs vandet, blandt andet ad Gråstenstien – en bynær rute, der fører gennem både natur og byliv, og som på fin vis forbinder skovens ro med havnens liv.
Tæt på historien - Dybbøl Banke
En kort køretur fra Gråsten ligger Dybbøl Banke, hvor man træder direkte ind i Danmarkshistorien. Her kan man opleve resterne af skanserne fra 1864, besøge formidlingscenteret og få en levende fortælling om krigen, der ændrede landets grænser.
Flensborg og grænsebutikker
Der er heller ikke langt til Flensborg, hvor I både er tæt på de fristende grænsebutikker og Flensborg by med caféer, restauranter og hyggeligt byliv.
Anmeldelser
Skøn forårsoplevelse på Gendarmhotellet/Sivgården
Vi er to par som har haft en overnatning på Gendarmhotellet og middag og morgenmad på Sivgården. En rigtig dejlig oplevelse med venligt og imødekommende personale, dejligt værelse og en dejlig middag - ligeså morgenmad. Dejligt stort værelse og badeværelse. Vi kommer helt sikkert igen .
Anmeldt april 2026 på Trustpilot
Har været på gendarmhotellet hvor vi...
Har været på gendarmhotellet hvor vi havde opgraderet til superior værelser, de var så flotte og store og meget rene. Spiste på Sivgården hvor det var utrolig flotte omgivelser og maden var lækker, det hele var i topklasse, efter vores mening, vi kommer helt sikkert tilbage
Anmeldt marts 2026 på Trustpilot
Så flot et sted
Så flot et sted - Ren og pænt. Vi havde opgraderet til et Junior værelse - Det var så skøn en oplevelse og spisning på Sivgaarden. Man får MEGET for pengene - syntes det var meget billigt. Vil mega gerne komme der igen
Anmeldt december 2026 på Trustpilot