Ni'mat Massage & Spa
Forkæl dig selv med velvære. Nyd en dejlig massage og oplev Vandtemplet, hvor du kan benytte jacuzzi, sauna og aromadampbad.
Ni'mat har valgt at sammenlægge deres 2 spa afdelinger, så derfor flytter personale og Buddhaer fra afdelingen på Hotel Clarion ind til byen til deres velkendte spa i Vendersgade.
Alt bliver ved det gamle – blot i nye klæder, og de glæder sig til at vise såvel nye gæster som trofaste gæster fra Clarion til rette i Ni’mat Spa City.
I anledningen af sammenlægningen har vi sammensat et godt sommertilbud, som består af 50 minutters massage og 1 times hygge i det smukke Vandtempel til en skarp sommerpris.
Du får:
- Massage (50 minutter) + adgang til Vandtempel
Besøgstid: 2 timer
Sweetdealpris 695 kr. Normalpris 1.100 kr. Spar 36 %
Medbring selv badetøj.
Om din spadag i Ni'mat
Du starter med en dejlig massage, der udføres af en erfaren og dygtig massør, som sætter en ære i at forkæle dig. Der bliver arbejdet grundigt med musklerne, og behandlingen skræddersyes naturligvis specielt til dine behov.
Derefter kan du lade velværen skylle ind over dig i Vandtemplet, der er spaens smukke orientalske perle. Når du besøger Vandtemplet, vil du kunne benytte aromadampbadet, den hyggelige lille sauna og den varme jacuzzi. 3 hyggelige og stemningsfulde enheder i de smukkeste omgivelser i huset.
Velkommen til Ni'mat Spa
Dybe farver pryder væggene, Buddha-figurer maner til ro, og den rolige atmosfære, der giver et indblik i østens mystik, inviterer dig indenfor til en komplet afkobling og pleje af krop og sjæl.
Så snart du træder ind ad døren, mærker du stemningen – en uspoleret ro, bløde toner og afslappende dufte imødekommer dig. I receptionen bliver du budt velkommen af værtinden og efter en kop ingefær-te, venter der dig en afstressende behandling i særklasse.